Tilmeldingen til årets RELEX Live Copenhagen 2024 er åben! Gå ikke glip af en inspirerende dag med andre eksperter i branchen og oplæg fra både JYSK og Dagrofa Logistik Tilmeld dig her

menu-close

Coop Danmark styrker sin planlægningsstrategi med RELEX

Aug 15, 2019 2 min.

Coop Danmark øger kommunikation og gennemsigtighed imellem deres butikker og hovedkontoret for at forbedre vareforsyning og planogram implementering, mens de styrker deres position som en af Danmarks største detailvirksomheder.

Coop Danmark, som bestyrer omkring 1100 butikker under Fakta, Irma, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen kæderne, udvider deres partnerskab med RELEX Solutions, som er den førende virksomhed indenfor detailplanlægningsløsninger. RELEX skal understøtte Coop Danmarks arbejde med at skabe endnu bedre sammenhæng i deres planlægningsprocesser idet detail giganten implementerer RELEX’s On-the-Go butiksportal. Portalen er designet til at gøre det nemmere for medarbejdere i butik og på hovedkontor at samarbejde via en fælles platform.

Coop Danmark vil gerne forbedre styringen af deres vareforsyning og sikre højere planogram efterlevelse samt bedre kontrol ved brug af relevante KPI’er. Butiksportalen giver Coop Danmark en mere fleksibel og transparent platform, hvorved de bedre kan udnytte den ekspertise de har i butikkerne.

Vi vil sikre at vores butikker og hovedkontoret har adgang til den samme information, så de kan kommunikere mere effektivt og planlægge butiksdisplays og varetilgængelighed på hylderne bedre.

“Vi vil sikre at vores butikker og hovedkontoret har adgang til den samme information, så de kan kommunikere mere effektivt og planlægge butiksdisplays og varetilgængelighed på hylderne bedre”, siger Michael Duus, Business Process Owner, Coop Danmark. “Med en sammenhængende butiksportal, kan vores butikker bedre bringe relevant input til planlægningsprocessen, se og ændre forslag og produktattributter on-the-go, og gennemgå butik- og kategori- KPI’er. Dermed kan vi sikre at vi hele tiden forbedrer tilgængelighed og kundetilfredshed”.

RELEX leverer allerede løsninger til Coop Danmark til forecast og varestyring samt sortiment- og space planning.

“Coop har allerede opnået stort værdi ved at optimere deres processer og planlægning med RELEX” siger Søren Gram Christensen, Country Manager, Danmark, RELEX Solutions. “Ved lettere at føre know-how fra butikkerne til hovedkontoret og understøtte samarbejdet mellem teams, kan Coop Danmark forbedre deres præcision yderligere, hvilket vil resultere i bedre varetilgængelighed og øget kundetilfredshed”.

“Vi er taknemmelige over den tillid Coop Danmark har vist os og vores løsning, og er stolte over at forme fremtiden indenfor detailplanlægning sammen”, afslutter Søren Gram Christensen, Country Manager, Danmark, RELEX Solutions.

Om Coop 

Coop Danmark A/S er Danmark’s største supermarked kæde. Virksomheden har mere end 1100 butikker i Danmark under de følgende brands: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Mad Cooperativet, Irma og Fakta.

Læs mere på www.coop.dk