Kontakt os

RELEX Live: Global Retail Summit – Resumé fra eventet og links til on-demand optagelser

okt 8, 2020 5 min.

RELEX trådte med et brag ind på den virtuelle konferencescene den 23. september med vores første event, RELEX Live: Global Retail Summit. Detailhandlere, analytikere og presse fra hele verden deltog, mens detaileksperter fra RELEX og vores kunder præsenterede engagerende indlæg om trends og best practices. 

Hvis du var forhindret i at deltage, tilbyder vi her on-demand-optagelser af alle indlæg på konferencen. Da konferencen varede flere timer, har vi opdelt sessionerne for at hjælpe dig med at zoome ind på de emner, der er mest relevante for de udfordringer, du står over for. Nedenfor finder du et overblik over, hvad du kan forvente fra hver af vores oplægsholdere.

“Survival of the Nimblest: How Adaptation is Key to Success in Today’s Retail Environment”

I sin åbningstale byder Group CEO Mikko Kärkkäinen velkommen til RELEX Live og deler sit syn på den globale detailhandels fortid, nutid og fremtid. Han ser nærmere på, hvordan de mest succesrige detailhandlere gennem de sidste 15 år, inklusive flere RELEX-kunder, med succes har kombineret effektivitet og tilpasningsevne med innovation. Kärkkäinen diskuterer også, hvordan en holistisk tilgang til retailplanlægning er blevet vigtig i en tid med “Living Retail”, hvor detailhandlere har været nødt til at manøvrere i et landskab i evig forandring, omfavne en omnichannel-model og bevæge sig mod en mere automatiseret, og mindre isoleret, måde at drive forretning på.

“Adapting to Every Future, Faster: Unified Planning for Better, Smarter, Faster Decisions”

Mike Taylor, Strategic Sales Solution Architect hos RELEX, deler vores vision som leverandør af unified løsninger for retailplanlægning. Han diskuterer en case om en stor supermarkedskæde, der var i stand til at afbøde virkningen af coronavirusudbruddet ved at drage fordel af optimerede planogrammer for at reducere arbejdet ved hylderne. Taylor giver også indsigt i, hvordan detailhandlere kan forblive konkurrencedygtige i en verden i konstant forandring – ”Dét, vi har brug for nu,” siger han, “er teknologi til at nedbryde siloer og optimere beslutninger på tværs af hele forsyningskæden på en automatisk og effektiv måde.”

“Leroy Merlin Italy: Supply Chain Digitalization: The Importance of End-to-End Visibility and Capacity Planning”

I denne session om en kundecase præsenterer Alessandro Cernigliaro, Supply Chain Director hos boligindretningsforhandleren Leroy Merlin Italy, et indgående indblik i hans virksomheds partnerskab med RELEX. Han diskuterer, hvordan en integreret tilgang har gjort det nemmere for virksomheden at undgå kapacitetsproblemer, dele information og planlægge for fremtiden med et højt niveau af synlighed gennem hele forsyningskæden. Han beskriver også, hvordan hans team har forbedret indkøb-, kampagne- og sæsonrelaterede processer og samtidig frigøre planlæggere til at fokusere på at optimere lager og øge tilgængeligheden.

“Panel Discussion: The Future of Retail”

Kom med i en engagerende rundbordsdiskussion om det stadigt skiftende detaillandskab med redaktør for Essential Retail, Caroline Baldwin som ordstyrer. De tre internationale detaileksperter i panelet – André Knüppel, COO for Kolonial.no, Pedro Barsanti, CIO for DIA Group og Dan Tretola, Director of Replenishment Systems and Analytics hos Party City – deler hver især deres perspektiv på detailhandlens aktuelle og fremtidige tilstand. De dykker ned i, hvordan COVID-19-krisen har påvirket deres forretning både online og i butikker, hvordan teknologi kan forbedre processerne i forsyningskæden, og hvilke værktøjer og processer detailhandlere har brug for til at imødekomme forbrugernes skiftende efterspørgsel på tværs af kanaler.

“Musti Group: Successful Long-Term Business Development: Key Learnings from a Multinational Growth Company”

I denne session, der omhandler en kundecase, deler Panu Hannula, CIO i Musti Group, vigtige punkter fra forhandlerens arbejde med RELEX gennem årene. Musti Group, der er Nordens førende virksomhed inden for dyrepleje, har fokus på at forbedre sit udbud af services, samtidig med at man opbygger en robust omnichannel-forretning. Hannula diskuterer Musti Groups fordele ved en samlet planlægningsløsning, herunder optimering af prisnedsættelser. Han kommer især ind på, hvordan kanalspecifikke prognoser leverer synlighed i online- og butiksefterspørgslen.

Managing the Grocery Retail Supply Chain: Case Morrisons

Robert Jenkins, chef for Supply Chain Development hos Morrisons, deler en detaljeret case-præsentation af, hvordan en af Storbritanniens største supermarkedskæder har finjusteret deres teknologistrategi for at levere hurtige resultater med en enorm effekt. Han forklarer, hvordan Morrisons har forbedret kundeoplevelsen ved at udnytte salgsdata til at forbedre beslutninger om plads- og udvalg, og dykker derefter ned i to af deres nyere initiativer: styring af kapacitet og nye tildelinger af hyldeplads. Brug af salgs- og efterspørgselsprognoser har “gjort en væsentlig forskel i kundernes tilgængelighed, lagerets produktivitet og på salget” ifølge Jenkins, mens deres nye løsning for tildeling af nye varer har medført yderligere forbedringer og reduktion af spild på over 5 mio. £ (6,4 mio. $ eller 5,5 €) om året.

“99 Cents Only Stores: A Fresh Perspective on the Supply Chain”

I denne session beskriver 99 Cents Only Stores’ VP of Business Development Henry Chu de udfordringer, som den store rabat medfører, når de udfører deres opportunistiske indkøbsstrategi, samt hvordan de har løst dem via integration af forsyningskæder og optimering af deres udfordrende ferskvarekategorier. Han understreger vigtigheden af at have et fleksibelt system og siger, at deres forsyningskædeløsning “kan integreres med vores database for at benytte vores stamdata, men på samme tid oprette egne stamdata for effektiv genopfyldning. Vi fandt, at fleksibilitet og integration var meget nyttigt.” Chu forklarer, hvordan 99 Cents Only var i stand til at udnytte denne løsning til at øge ferskvaresalget med 6 % og reducere spild med 15 %, mens de automatiserede 78 % af deres ordreforslag.

“The Vitamin Shoppe: Optimizing Omni-Channel Inventory”

Vitamin Shoppes Sr. Director of Merchandise Planning and Inventory, Steven Finkelstein, forklarer, hvordan denne førende forhandler af kosttilskud har drevet bæredygtige forbedringer i deres tilgængelighed og lagerbeholdning ved at opdatere nøgleprocesser og udnytte de rigtige værktøjer til at støtte deres planlægningsteam og mål. Finkelstein fortæller, hvordan The Vitamin Shoppe har forbedret omnichannel-tilgængeligheden via metoder som “ring fencíng”, samtidig med at man udnytter butiksspecifik modellering af lagerbeholdninger for at sikre lagerbeholdninger på alle 700+ lokationer. Han forklarer virkningen af at lade sit planlægningsteam selv innovere ved hjælp af et meget konfigurerbart planlægningsværktøj: ”Ideen om ikke at være afhængig af kodning eller skiftende komplekse algoritmer var en drøm for mig. Hver dag er jeg overrasket over, hvor meget mig og mit team vinder ved det her.”

“Adapting to Every Future, Faster: How AI Is Driving Retail Agility in Rapidly Changing Times”

RELEXs VP of Field Strategy i Nordamerika, Greg Wilson, diskuterer vigtigheden af ​​autonome, adaptive, AI-drevne planlægningsprocesser for detailhandlere, der ønsker at forblive konkurrencedygtige i et landskab præget af hurtige forandringer. Mens der er stor hype omkring AI i efterspørgselsprognoser, kommer de virkelige fordele ved pragmatisk at anvende denne teknologi på tværs af alle niveauer af detailplanlægning, fra drift til merchandising. Machine-learning kan byde på “en kæmpe uudnyttet mulighed”, siger Wilson, “hvis vi binder det hele sammen og ser holistisk på tværs af alle disse detailområder for at nå en samlet tilpasning i realtid.”

Forhåbentlig finder du disse sessioner lige så engagerende og interessante, som vores live-publikum gjorde. On-demand optagelser giver naturligvis ikke samme mulighed for at stille spørgsmål, men du er velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål eller kommentarer, og så får vi en person til at henvende sig til dig for at sikre, at du får mest ud af din on-demand-oplevelse.

Klik på knappen for at sende et spørgsmål til en af ​​vores detaileksperter.