Tilmeldingen til årets RELEX Live Copenhagen 2024 er åben! Gå ikke glip af en inspirerende dag med andre eksperter i branchen og oplæg fra både JYSK og Dagrofa Logistik Tilmeld dig her

menu-close

RELEX Solutions bliver CO2-neutrale

Jun 10, 2022 2 min.

RELEX Solutions, der leverer AI-drevne planlægningsløsninger til supply chain og detailbranchen, annoncerede i dag, at de med tilbagevirkende kraft har opnået CO2-neutralitet for 2021 og er begyndt at kompensere årligt for deres udledninger. RELEX har samarbejdet med klimakompensationsvirksomheden Compensate for at beregne og udligne deres CO2-aftryk. I praksis betyder dette, at det er lykkedes virksomheden at fjerne eller undgå 2.544 ton CO2-udledning.

Skovbeplantningsprojektet i Qianbei, Kina

RELEX nåede milepælen via investeringer i to initiativer: skovbeplantning i Qianbei, Kina hvor 47.061 hektar gold jord omdannes til skov, samt i Luangwa Community Forests Project i Zambia, som forbedrer lokalsamfundene og beskytter 1 million hektar vildmarksområder.  

RELEX og Compensate beregnede RELEX’ CO2-aftryk på tværs af anvendelsesområderne 1, 2 og 3 og adresserede både direkte og indirekte udledninger. Fremgangsmåden gjorde det muligt for RELEX at få et holistisk billede af deres CO2-udledning, hvilket hjalp virksomheden med at forny, udføre og styre nye måder at reducere emissioner fra alle tre anvendelsesområder. 

The Luangwa Community Forests Project i Zambia

At løse udfordringen med CO2-udledning kræver først og fremmest, at vi forstår dens omfang, så vores prioritet var at få indsigt i, hvordan vores aktiviteter påvirkede miljøet, og derefter effektivt at modvirke disse,” siger Svante Göthe, Head of Sustainability hos RELEX. “At reducere og kompensere for kulstofemissioner er alles ansvar – uanset om du er producent, distributør, forhandler eller løsningsudbyder, er det vigtigt at undersøge dit fodaftryk og tage de relevante skridt for at tackle det.” 

Disse globale CO2-kompensationsprojekter er et supplement til de strategier, RELEX allerede har indført for at reducere deres udledninger. Fleksible politikker for hjemmearbejde, reduktion af ikke-væsentlige forretningsrejser, vellykkede fjernimplementeringer og maksimering af dækningen af vedvarende energi i RELEX’ cloud computing er et par eksempler på aktuelle initiativer, der vil fortsætte med at udvikle sig.

“Hos RELEX er vi stolte af, hvordan vores teknologi hjælper detailhandlere, grossister og produktionsvirksomheder med at blive mere bæredygtige og hjælper kunderne med at reducere madspild med op til 40 %. Derfor er det endnu vigtigere, at vi praktiserer det, vi prædiker, både på lang sigt gennem emissionsreduktion og på kort sigt gennem emissionsudligning,” siger Mikko Kärkkäinen, medstifter og Group CEO hos RELEX. “Vi er stolte af at støtte programmer som Qianbei- og Luangwa-projekterne, der vil have håndgribelige, positive virkninger på deres regioner i de kommende år.”

For mere om RELEX’s bæredygtighedsindsats og for at få adgang til den fulde bæredygtighedsrapport, besøg relexsolutions.com/sustainability/