Tilmeldingen til årets RELEX Live Copenhagen 2024 er åben! Gå ikke glip af en inspirerende dag med andre eksperter i branchen og oplæg fra både JYSK og Dagrofa Logistik Tilmeld dig her

menu-close

Stokke udvider partnerskabet med RELEX

Jul 22, 2022 2 min.

Stokke, norsk producent og distributør af kendte mærker som TrippTrapp® (højstol) og Xplory® (klapvogn), har udvidet samarbejdet med RELEX Solutions. Siden 2020 har RELEX leveret efterspørgselsprognoser og udbudsplanlægning for Stokkes 7 lagre globalt og understøttet mere end 3.000 produktlokationer. Stokke er nu i gang med at implementere RELEX’ Sales and Operations Planning (S&OP)-løsning for at forbedre sin planlægning på mellemlang og lang sigt, øge synligheden på tværs af sine afdelinger og hjælpe med at definere én tværfunktionel forretningsplan.

Tidligere håndterede Stokke sin S&OP manuelt. Virksomheden ønskede en løsning, der kunne understøtte hele processen fra ende til anden, reducere den tid, de brugte på manuel dataanalyse, samt forbedre deres beslutningstagning gennem scenariemodellering for forskellige dele af organisationen. RELEX’ S&OP-løsning erstatter usammenhængende planlægningsprocesser og manuelt arbejde med automatiserede prognoser, der kan bruges på tværs af deres supply chain. Dette vil give Stokke fuld synlighed, fra kundernes efterspørgsel og lagerplanlægning til indkøb og produktionsplanlægning, og forbinde deres supply chain planlægning med deres finansielle og kommercielle planlægning.

”Vi har allerede set gode resultater af RELEX’ efterspørgsels- og udbudsplanlægningsløsning og ser frem til at implementere deres S&OP-løsning for at forbedre synligheden betydeligt på tværs af hele organisationen,” siger Hendrik Eberle, S&OP Manager hos Stokke. “Ved at udvide vores partnerskab med RELEX kan vi strømline vores processer yderligere, reducere det manuelle arbejde og træffe bedre databaserede beslutninger.”

“Vi er meget glade for at styrke vores partnerskab med Stokke ved at levere en komplet S&OP-løsning og tilføre mere værdi til deres forretning,” siger Michael Gylling, Product Director CPG hos RELEX Solutions. “Det er imponerende at se, hvordan Stokke har arbejdet proaktivt med RELEX’ efterspørgsels- og udbudsplanlægningsløsning for at forbedre sine processer. Vi ser frem til at se flere gode resultater, når vi fortsætter med at understøtte Stokkes strategiske forretningsmål.”